Træt af købe-øl? Start dit eget hjemmebryggeri

De fleste af os har en eller flere gange måttet tage til takke med en lunken Carlsberg eller Tuborg, når øltørsten skulle slukkes. Men sådan behøver det ikke at være. Selvom de danske bryggerier generelt er kendetegnet ved en høj kvalitet, er der bare forskel på de kommercielle, generiske produkter på supermarkedhylderne og den kærlighed og det håndværk, der er lagt i mikrobryggeriernes specialiserede og unikke fortolkninger. Jeg er selv blevet træt af købe-øl, hvilket har foranlediget mig til at starte mit eget hjemmebryggeri. 

Tager min hobby til et nyt niveau

Nogen vil sige, at jeg har taget en hobby til et nyt niveau, og dem er jeg tilbøjelig til at give ret. Jeg gør aldrig noget halvhjertet, og derfor ligger det naturligt for mig, at de ting, der betyder noget, får masser af opmærksomhed og kærlighed. Go big or go home, plejer jeg at sige. Og jeg har derfor investeret i et større setup i kælderen. Brygudstyr kræver en del plads, så farvel til cykler og andet grej, der er flyttet ud i skuret eller garagen. Det er dog ikke kun nødvendigt med et sted, hvor øllen kan gære og opbevares, men også plads til råvarerne og alt det nørdede tilbehør, jeg ikke vil være foruden. 

Hvis jeg skulle komme med én anbefaling til potentielle hjemmebryggere, så er det ikke at gå ned på udstyr. Du kan have nok så meget snilde og teknisk forståelse, men hvis du ikke har det rigtige værktøj, falder projektet ganske enkelt til jorden. Teknikken er halvdelen af processen. Jeg kan anbefale at købe brygudstyr på hjemmebryggeren.dk, der har et bredt udvalg til både den mere erfarne og helt grønne hjemmebrygger. Her fandt jeg alt det, jeg skulle bruge, og så gør det jo ikke noget, at priserne er meget humane – både for råvarer og teknik.